Møbeldesign er beskyttet af designloven og ophavsretsloven. Krænkelse heraf kan medføre bødestraf. Ved grove overtrædelser af ophavsretsloven – herunder ulovlig import og handel – er straffen op til 6 års fængsel.    
 

Problemets omfang

   
       
 

Kopiering er en trussel for mange danske møbelproducenters eksistens. De møbelvirksomheder, der trues på eksistensen af kopiering, omsatte i 2009 for mere end 2 mia. kr. og beskæftiger godt og vel 1.000 medarbejdere, når man samtidig medregner de arbejdspladser, som disse virksomheder skaber hos underleverandører og møbeldesignere. Kopimøbler krænker ophavsrettighederne hos de møbeldesignere, der har frembragt originalerne, og fratager dem deres eksistensgrundlag. Møbeldesigneres indtægtsgrundlag er nemlig afhængigt af salget af originalprodukterne i form af såkaldte royalties (dvs. honorarer, som designerne modtager fra originalproducenterne, og som beregnes i procentandele af salget af de møbler, de har tegnet).

På europæisk plan er dansk møbelindustri mest udsat blandt alle møbelindustrier, fordi vi i Danmark producerer det største antal designmøbler, målt i forhold til den samlede møbelproduktion.

 
Kampen mod design-kopisterne fortsætter!
       

TIP EN VEN

Møbel+Interiør Brancheforeningen • Center Boulevard 5 • DK-2300 København S
T 70 26 81 11 • F 70 26 83 32 • mail@antikopi.dk